Konsekvensen af krig frem for en 2 statsløsning i 1948.

I disse dage påkalder palæstinenserne / araberne sig opmærksomheden ved at gå på gaden for at vise verden at Nakba (på arabisk katastrofedagen da Israel blev oprettet) til stadighed har en stor betydning for dem. Dagen har dog ikke påkaldt sig så stor opmærksomhed i de palæstinensiske områder hverken på Vestbredden eller i Gaza.

http://www.timesofisrael.com/101398/

Dette på trods af at ca.2,3 millioner bor på Vestbredden og dagligt fyldes med anti-israelsk propaganda fra selvstyret hvilket dokumenters fint via:
 http://www.palwatch.org/.

Det samme gør sig gældende for Gaza hvor Hamas fastholder deres magt og gentagende gange understreger at de aldrig vil acceptere staten Israel samt en varig fred.

Araberne sagde nej til en 2 statsløsning og valgte krig som et redskab til at fjerne jøderne fra Israel. Dette valg har kun medført et smerteligt forløb som er kendt og veldokumenteret.

Ofte hvis ikke helt overset er det faktum at den arabiske skabte krig af sted kom over 850 000 jødiske flygtninge fra de arabiske lande mod ca 700 000  arabiske/ palæstinensiske flygtninge fra det der kunne have været en 2 statsløsning.

Ifølge Verdensorganisationen for jøder fra arabiske lande, mistede jøder ikke kun boliger, butikker, markeder, synagoger og kirkegårde, men de mistede også jord og ejendom, der svarer til ca. fem gange selve Israel.

Følgende artikel, fra ”The Times of Israel”, en meget fin og informativ net avis der løbende opdateres med nyheder og baggrund omkring Israel og hvad der rører sig i debatten.

Artiklen fokuserer blandt andet på den Syriske by Aleppo og historien om det jødiske samfund i byen.

“At the time of the UN vote, there were about 10,000 Jews in Aleppo. By the mid-1950s there were 2,000, living in fear of the security forces and the mob. By the early 1990s no more than a handful remained, and today there are none. Similar scripts played out across the Islamic world. Some 850,000 Jews were forced from their homes. “

http://www.timesofisrael.com/a-different-history-of-displacement-and-loss/

Jødernes historie i Syrien kan yderligere læses på følgende link:

 http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_Jews_in_Syria

At araberne i stort tal og under opfordring fra de arabiske ledere valgte at forlade Israel for at gøre plads til de erobrende arabiske hære der skulle befri landet for jøder, er dokumenteret, selvfølgelig havde selve krigen også en konsekvens og som andre krige af stede kom den et flygtninge problem, men igen bør fokus lægges på hvem der bar ansvaret for denne krig og den flygtninge strøm den afstedkom

“The Arab States encouraged the Palestine Arabs to leave their homes temporarily in order to be out of the way of the Arab invasion armies,”

 according to the Jordanian newspaper Filastin, (February 19, 1949).

Mahmoud Al-Habbash, a Palestinian journalist wrote in the Palestinian Authority’s official newspaper:

". . . The leaders and the elites promised us at the beginning of the “Catastrophe” in 1948, that the duration of the exile will not be long, and that it will not last more than a few days or months, and afterwards the refugees will return to their homes, which most of them did not leave only until they put their trust in those “Arkuvian” promises made by the leaders and the political elites. Afterwards, days passed, months, years and decades, and the promises were lost with the strain of the succession of events . . . ​[“Arkuvian” is a reference to Arkuv, a figure from Arab tradition known for breaking promises and lying.] ⁴¹

Another Palestinian journalist, Jawad Al Bashiti, explained the cause of the “Catastrophe”:

"The following happened: the first war between Arabs and Israel had started and the “Arab Salvation Army” came and told the Palestinians: ‘We have come to you in order to liquidate the Zionists and their state. Leave your houses and villages, you will return to them in a few days safely. Leave them so we can fulfill our mission (destroy Israel) in the best way and so you won’t be hurt.’ It became clear already then, when it was too late, that the support of the Arab states (against Israel) was a big illusion. Arabs fought as if intending to cause the “Palestinian Catastrophe.” ⁴²

En mere detaljeret gennemgang af det der var med til at skabe flygtninge problemet kan læses på følgende link

 http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/myths3/MFrefugees.html#6

Årsagen til palæstinenserne i 1948 valgte at flygte var krig - en krig, de arabiske lande, var årsagen til heroverfor står det faktum at jødernes fordrivelse var etnisk udrensning. Hvis Israel havde haft en bevidst politik om at uddrive den arabiske befolkning, ville araberne ikke udgøre 20 procent af Israels befolkning i dag, de ville heller ikke kunne sidde i fremtrædende positioner i regeringen samt have den højeste levestandard gældende for araber i mellemøsten.

At de ”palæstinensiske” arabere har været taget som gidsel og er blevet misbrugte af de arabiske ledere er dybt beklageligt, og jeg kan stille mig det spørgsmål hvorfor der ikke opstod en palæstinensisk stat i tiden fra 1948 og frem til 1967 hvor Gaza var under Ægyptisk styre og Vestbredden under jordansk styre, muligheden for at deres arabiske søstre og brødre havde støttet opbygningen af en stat forelå, men nej, områderne blev fastholdt som politisk og militær pression mod Israel.

En hovedpointe og strategi i ikke at oprette en stat fra arabisk side kunne være at efterkommere af dem der flygtede for mere end 60 år siden bliver brugt som brikker til at forhindre en to -statsløsning nu og i fremtiden. Ved at øge antallet af flygtninge, og ved at fastholde, en befolkningen i fattigdom, afhængighed og vrede, herunder fyldes med had og løgne fra bl.a. det palæstinensiske selvstyre samt Hamas i Gaza ligges grundlaget for at modarbejde en endelig fred og to statsløsning - dette had og modstanden mod en evt. 2 statsløsning modarbejdes også fra diverse organisationer i Vesten / Europa der på det groveste udnytter den palæstinensiske befolkning ved udelukkende at ansvarliggøre Israel for situationen, derved kastes yderligere benzin på hadets bål

Hvad angår de palæstinensiske flygtninge så undrer det at der ikke er mere fokus på hvordan de behandles og hvorfor ingen arabiske lande ønsker at integrere dem ind i deres samfund.

Mit håb er at verdenssamfundet hurtigst muligt tvinger palæstinenserne til selv erkendelse for derved at tage ansvar for deres egen situation, først der vil muligheden for en 2 statsløsning der bygger på gensidig accept og fred være tilstede – men igen det kræver at bla. EU'/ FNs ensidige negative fokus på Israel ophører og de mange forsøg på at forfalske og manipulerer jødernes ret til et hjemland ophører.