Henela

LÆSERBREVE 11.05.13 kl. 03:00

Udenrigsministrenes projekt

AF HENRIK CHIEVITZ, EGE ALLÈ 193, SILKEBORG

Det er ikke uventet, at netop SF med udenrigsminister Villy Søvndal i spidsen går forrest i etableringen af en palæstinensisk ambassade i Danmark. Det har altid ligget i SF’s historie at hetze mod Israel, hvilket en lang række SF’ere aldrig har lagt skjul på i deres udtalelser, samt SF’eres tidligere medlemskab af ”boykot Israel”, hvilket de dog trak sig ud af, da Villy Søvndal gjorde sin entre som udenrigsminister – men fokus bevarede SF og Villy Søvndal.

Israel var og er udset til ensidigt at bære skylden for en manglende tostatsløsning, og palæstinenserne har fået rollen som de svage, uskyldige, som

alle kan samles om og fuldstændig ukritisk kaste alt støtte på.

Et klart bevis på SF's ensidighed er, at personer som SF-medlem Fathi El-Abed og andre nyder godt af at kunne udgyde

deres hadske og uforsonlige

retorik åbent og uimodsagt i dette parti.

Trist

Det er trist at opleve en dansk udenrigsminister som et redskab til at hetze mod et frit og demokratisk land, og det undrer, at han ikke med større energi tør italesætte de mangler og udemokratiske metoder, der præger Gaza/Hamas og Vestbredden/det palæstinensiske selvstyre.

Der er rigeligt at bekymre sig om.

Men nu har Villy Søvndal og SF fået deres vilje, og hvis Villy Søvndal var en ægte demokrat og forkæmper for en tostatsløsning, så ville jeg forvente, at den kommende repræsentant (ambassadør) for palæstinenserne allerede har en overtegnet kalender i Udenrigsministeriet, hvor de øjeblikkelig skal stille for at forklare deres gentagne brud på demokratiske rettigheder, samt hvilken rolle Hamas får både i forhold til Israel og civilbefolkningen i en kommende palæstinensisk stat.

Raketangreb

Et vedvarende problem er også raketangreb mod civile områder i Israel fra Gaza samt den statsstøttede dyrkelse af terrorister/martyrer i det statsdrevne tv på Vestbredden.

Ja, der bliver nok at se til for vores udenrigsminister, men måske mangler modet og visionen i forhold til at tale om menneskerettigheder, begrænsning af ytringsfrihed, kvindesyn og demokrati, når en ikke- eksisterende stat skal stå til ansvar.

Desværre er faktum, at Villy Søvndal reelt ikke vil anerkende sit og Udenrigsministeriets rolle i en tostatsløsning, der bygger på fred og gensidig anerkendelse, herunder det ansvar, som Danmark må og skal påtage sig for at kunne spille en rolle som fredsmægler, og det at skabe dialog og være lyttende på trods af forskelligheder.

Alt det ser det ud til, at Villy Søvndal har tilsidesat med sin ensidige støtte og manglende diplomatiske evne/vilje.