I disse dage
påkalder palæstinenserne / araberne sig opmærksomheden ved at gå på gaden for
at vise verden at Nakba (på arabisk katastrofedagen da Israel blev oprettet)
til stadighed har en stor betydning for dem. Dagen har dog ikke påkaldt sig så
stor opmærksomhed i de palæstinensiske områder hverken på Vestbredden eller i
Gaza.
Dette på
trods af at ca.2,3 millioner bor på Vestbredden og dagligt fyldes med anti-israelsk
propaganda fra selvstyret hvilket dokumenters fint via:
http://www.palwatch.org/.
Det samme
gør sig gældende for Gaza hvor Hamas fastholder deres magt og gentagende gange
understreger at de aldrig vil acceptere staten Israel samt en varig fred.
Araberne
sagde nej til en 2 statsløsning og valgte krig som et redskab til at fjerne
jøderne fra Israel. Dette valg har kun medført et smerteligt forløb som er kendt og
veldokumenteret.
Ofte hvis
ikke helt overset er det faktum at den arabiske skabte krig af sted kom over
850 000 jødiske flygtninge fra de arabiske lande mod ca 700 000 arabiske/ palæstinensiske flygtninge fra det
der kunne have været en 2 statsløsning.
Ifølge
Verdensorganisationen for jøder fra arabiske lande, mistede jøder ikke kun
boliger, butikker, markeder, synagoger og kirkegårde, men de mistede også jord
og ejendom, der svarer til ca. fem gange selve Israel.
Følgende
artikel, fra ”The Times of Israel”, en meget fin og informativ net avis der løbende
opdateres med nyheder og baggrund omkring Israel og hvad der rører sig i
debatten.
Artiklen
fokuserer blandt andet på den Syriske by Aleppo og historien om det jødiske
samfund i byen.
“At the time of the
UN vote, there were about 10,000 Jews in Aleppo. By the mid-1950s there were
2,000, living in fear of the security forces and the mob. By the early 1990s no
more than a handful remained, and today there are none. Similar scripts played
out across the Islamic world. Some 850,000 Jews were forced from their homes. “
Jødernes
historie i Syrien kan yderligere læses på følgende link:
At araberne i stort tal og under opfordring fra de arabiske ledere valgte at
forlade Israel for at gøre plads til de erobrende arabiske hære der skulle
befri landet for jøder, er dokumenteret, selvfølgelig havde selve krigen også
en konsekvens og som andre krige af stede kom den et flygtninge problem, men
igen bør fokus lægges på hvem der bar ansvaret for denne krig og den flygtninge
strøm den afstedkom
“The Arab States
encouraged the Palestine Arabs to leave their homes temporarily in order to be
out of the way of the Arab invasion armies,”
according to the Jordanian newspaper Filastin, (February 19, 1949).
Mahmoud Al-Habbash, a
Palestinian journalist wrote in the Palestinian Authority’s official newspaper:
". . . The leaders and the
elites promised us at the beginning of the “Catastrophe” in 1948, that the
duration of the exile will not be long, and that it will not last more than a
few days or months, and afterwards the refugees will return to their homes,
which most of them did not leave only until they put their trust in those
“Arkuvian” promises made by the leaders and the political elites. Afterwards,
days passed, months, years and decades, and the promises were lost with the
strain of the succession of events . . . [“Arkuvian” is a reference to Arkuv,
a figure from Arab tradition known for breaking promises and lying.] 41
Another Palestinian
journalist, Jawad Al Bashiti, explained the cause of the “Catastrophe”:
"The following happened: the
first war between Arabs and Israel had started and the “Arab Salvation Army”
came and told the Palestinians: ‘We have come to you in order to liquidate the
Zionists and their state. Leave your houses and villages, you will return to
them in a few days safely. Leave them so we can fulfill our mission (destroy
Israel) in the best way and so you won’t be hurt.’ It became clear already
then, when it was too late, that the support of the Arab states (against
Israel) was a big illusion. Arabs fought as if intending to cause the
“Palestinian Catastrophe.” 42
En
mere detaljeret gennemgang af det der var med til at skabe flygtninge problemet
kan læses på følgende link
Årsagen til
palæstinenserne i 1948 valgte at flygte var krig - en krig, de arabiske lande,
var årsagen til heroverfor står det faktum at jødernes fordrivelse var etnisk
udrensning. Hvis Israel havde haft en bevidst politik om at uddrive den
arabiske befolkning, ville araberne ikke udgøre 20 procent af Israels
befolkning i dag, de ville heller ikke kunne sidde i fremtrædende positioner i
regeringen samt have den højeste levestandard gældende for araber i
mellemøsten.
At de
”palæstinensiske” arabere har været taget som gidsel og er blevet misbrugte af
de arabiske ledere er dybt beklageligt, og jeg kan stille mig det spørgsmål
hvorfor der ikke opstod en palæstinensisk stat i tiden fra 1948 og frem til
1967 hvor Gaza var under Ægyptisk styre og Vestbredden under jordansk styre,
muligheden for at deres arabiske søstre og brødre havde støttet opbygningen af
en stat forelå, men nej, områderne blev fastholdt som politisk og militær
pression mod Israel.
En hovedpointe og strategi i ikke at oprette en stat fra arabisk
side kunne være at efterkommere af dem der flygtede for mere end 60 år siden bliver
brugt som brikker til at forhindre en to -statsløsning nu og i fremtiden. Ved
at øge antallet af flygtninge, og ved at fastholde, en befolkningen i
fattigdom, afhængighed og vrede, herunder fyldes med had og løgne fra bl.a. det
palæstinensiske selvstyre samt Hamas i Gaza ligges grundlaget for at modarbejde
en endelig fred og to statsløsning - dette had og modstanden mod en evt. 2 statsløsning
modarbejdes også fra diverse organisationer i Vesten / Europa der på det
groveste udnytter den palæstinensiske befolkning ved udelukkende at
ansvarliggøre Israel for situationen, derved kastes yderligere benzin på hadets
bål
Hvad angår de palæstinensiske flygtninge så undrer det at der ikke
er mere fokus på hvordan de behandles og hvorfor ingen arabiske lande ønsker at
integrere dem ind i deres samfund.
Mit håb er at verdenssamfundet hurtigst muligt tvinger
palæstinenserne til selv erkendelse for derved at tage ansvar for deres egen situation,
først der vil muligheden for en 2 statsløsning der bygger på gensidig accept og
fred være tilstede – men igen det kræver at bla. EU'/ FNs ensidige negative
fokus på Israel ophører og de mange forsøg på at forfalske og manipulerer
jødernes ret til et hjemland ophører.