Sidevisninger i alt

mandag den 19. november 2012

Israel tager ansvar for civile i Gaza.


Mens hamas holder konflikten gående er det værd at notere hvilken humanitær indsats der sker fra Israelsk side, på trods af hamas og deres modvilje mod fred og anerkendelse af Israel påtager Israel sig det ansvar at sørge for at Gazas befolkning får føde medicin og andet livsnødvendigt.

”The goods transferred via Kerem Shalom included 16 truckloads of medical equipment, such as medicines, anesthetics and disposable medical equipment, and 64 truckloads of food.


“Israeli hospitals are treating dozens of patients of all ages who came to Israel from Gaza to get healthcare unavailable there, and are making provisions for accompanying persons.”


I stedet har hamas valgt at bruge alt deres magt og energi på at opruste og forberede denne konflikt militært og derved ofrer deres egen befolkning- godt at Israel påtager sig et ansvar for de civile i Gaza.


Civile et moralsk ansvar.


Mens hamas forsætter deres terror krig mod civile mål i Israel ved forsat at beskyde Israel søger Israel at forsvarer dets befolkning. 
Dette sker ved at sikrer at de mål hvor hamas affyrer deres missiler og raketter fra rammes, dog er Israels militær IDF begrænset af deres høje moral hvor hensynet til civile ofte gør at hamas terrorister uhindret kan forsætte deres beskydning, da hamas strategi bygger på at omdanne civile områder til frontlinje og derved bevidst gemme sig bag civile, i forlængelse heraf er det værd at bemærke at Israel ofte før angreb advarer Gazas beboere via flyve blade eller over radio.  

At der er civile tab i Israel og Gaza er dybt beklageligt men der er kun en part at holde ansvarlig og det er hamas, de har valget mellem at standse deres terror beskydning af civile i Israel  i stedet for at tvinge Israel militært til forsat at bekæmpe denne terror organisation.
Her kunne jeg  forvente at verdenssamfundet herunder den arabiske verden i tide havde gennemskuet hamas strategi med at eskalerer denne konflikt, men her har reaktions mønstret næsten pr automatik altid været at se den anden vej, og først reagere når Israel reagere militært i selvforsvar– dette må samlet set betegnes som en kollektiv kort tids hukommelse hvor reaktionen fra omverden er taget ud af dets rette sammen hæng.

Ang. tab af civile og de der på råber sig at Israel har et lavere tab af civile modsat Gazas befolkning hvor døds tallet er større - de fleste døde er dog terrorister – og naivt kritiserer Israel for deres militære indsats for dem er det værd at påpege at raketter / missiler affyret fra hamas  bla. rammer børnehaver, skoler åbne markeder, tæt befolket gader samt bygninger. 
Hvis det gik efter hamas plan ville Israels gader, børnehaver, skoler og andre civile områder flyde i blod, men takke være Israels regerings vægtning af liv er beskyttelses rum samt missil forsvars systemer, og alarm systemer en indbygget del af det Israelske samfund, derved undgås store tab af civile, en tanke gang der ligger langt fra den måde hamas udnytter sin befolkning på.
Mit ønske må være at hamas tager ansvar og skåner de civile de så bevidst udsætter for krig og terror det gælder både jøder og muslimer.

søndag den 18. november 2012

En umulig 2 stats-løsning.


Med baggrund i Abbas på det palæstinensiske selvstyres vegne i slutningen af denne måneden muligvis vil søge at opnå yderligere anerkendelse ved FN , må  situationen mellem Israel og hamas være ”wake up call” for EU/FN
Her er det forventeligt at den danske udenrigsminister Villy Søvndal har gjort op med sig selv hvem Israel skal forhandle fred med. Er det Abbas der ikke repræsenterer alle palæstinensere eller er det hamas der siden de fik overdraget Gaza fra Israel har terror bombet Israel. Faktum er at Hamas ikke kan eller vil anerkende staten Israels ret til eksistens og kun i yderste tilfælde vil tilbyde en begrænset våbenhvile – og erfaringen ved at give terror organisationer som hamas våbenhviler er at de øjeblikkelig opruster deres terror arsenal og forsætter deres krigs forberedelser hvilket de effektivt har formået på trods af at de har været underlagt embargo og kontrol af vare.

Kort sagt kan og skal Israel acceptere fredsforhandlinger der grundlægende ikke bygger på fred for land ?, og hvem skal Israel forhandle med. Det er naivt at tro at selvstyret på Vestbredden og hamas kan indgå bærerdygtige freds aftaler taget hamas holdning til Israel i betragtning.

Hele denne eskalering af vold fra hamas side er et bevidst signal om at de hverken kan vil eller vil medvirke i en 2 stats løsning, og det burde i sig selv være nok til at der lægges et pres på Abbas og selvstyret i forhold til i stedet at forhandle direkte med Israel og derved være konstruktive frem for at værer handlingslammet i forhold til at opnå en 2 stats løsning når grundlaget faktum ikke eksistere.
Hvad det er de lande der støtter dette luftkastel om en 2 stats løsning på nuværende tids pkt  opnår  er kun at understøtter hamas i at terror mod Israel er accepteret samt fratage selvstyret ansvar for at indgå i den ægte dialog om betingelser for fred, for nuværende er det urealistisk da Israel ikke har en forhandlings partner.

lørdag den 17. november 2012

Terror eller fred.


Det er med meget undren at støtten til hamas begrundes med en humanistisk katastrofe som Israel bære skylden for i Gaza, hvordan kan det være at hamas på trods af en såkaldt humanistisk katastrofe har så meget kapacitet, ressourcer, penge og er i stand til at mobiliserer og affyrer over 600 missiler/raketter på under en uge?
Tænk om hamas havde valgt at bruge sine ressourcer på at skabe ordentlige og bærerdygtige forhold for sin befolkning i stedet for at investerer i terror angreb mod civile i Israel, hamas, fik en mulighed for at vise verden at de kunne opbygge et bærer dygtigt samfund da Israel forlod Gaza men hamas valgte krigen og terroren og prisen betaler civile på begge sider i dag.

fredag den 16. november 2012

Fathi El Abed uden filter - civile som legale mål


Efter at have set Fathi El Abed på DR 2 kl.17.00 forsvare Hamas og på ynkelig vis søge at gøre disse terrorister der bevidst har civile som mål til frihedskæmpere må jeg konstatere at han endnu engang har optrådt som en ambassadør for en terrororganisation og ikke for det palæstinensiske folk og en 2 stats løsning. 
Denne rolle varetog Naser Khadar til gengæld og ros til Naser der fuldt ud formåede at afholde sig balanceret samt formåede at argumenterer langt bedre end Fathi, der med dog ikke sagt at jeg er enig med Nasar Khadar – han er barer en langt bedre repræsentant for palæstinenserne end Fathi er, men ok med de ekstremistiske holdninger Fathi har skal der heller ikke så meget til.

Selve denne konflikt der i gang i ,mellem Israel og Hamas er rimelig gennemskuelig. Hamas der har det erklærede mål at udrydde staten Israel viser i deres gerning hvor terror angreb hoved sagligt er rettet mod civile at de til enhver tid er klar til at efterleve deres erklærede, mål om staten Israels udslettelse og til enhver tid er parate til at anvende Gazas befolkning som frontlinje i deres taktik. 
At Israel s militær i deres forsvar for staten Israel angriber bevæbnede terrorister viser hvilken etik og moral der til forskel i denne konflikt. Tænk om det var Hamas som Fathi så åbenlyst støtter der havde Israels militær kapacitet så havde staten Israel i været fjernet i løbet af få øjeblikke fra verdenskortet hvilket er helt på linje med det åndelige fællesskab hamas deler med Iran. 

mandag den 12. november 2012

Hamas og deres dagsorden.


Hvad intet andet land på nogen måde vil eller skal tolerer /  acceptere udsættes Israel for, alene over denne weekend og frem til i dag har over 120 missiler og morterer regnet ned over civile områder i Israel

At verdenssamfundet så skamfuldt vælger at tie og se den anden vej er hyklerisk, og hykleriet står på spring til at blive udstillet når Israel siger nok er nok og vælger at sikrer sin sikkerhed og befolkning ved at indlede en forsvars offensiv. 
For faktum er at når Israel handler så vågner den pro palæstinensiske lobby bestående af politikere samfunds debattører og naive medløbere, det hele virker til at fungerer efter Hamas s drejebog: Hamas provokerer og udsætter Israel for voldsom terror og til sidst reagere Israel, i den mellem liggende tid lukker alle ørene øjnene og munden og vender ryggen til, men når nok er og Israel vælger at sikrer sin civilbefolkning og gøre brug af sit militær - der historisk og faktuelt er det eneste bolværk staten Israel har mod total udryddelse - så vågner hele koret af  politikere samfunds debattører og naive medløbere og fuldstændigt uden historisk kontekst og forståelse for hvad den reelle situation er starter et rama skrig hvor Hamas og de palæstinensere der støtter dem fritages for ansvar og deres terror belønnes med dybfølte tanker og manipulerende propaganda hvor Israel fremstilles som den uskyldige og terroristerne defineres som uskyldige frihedskæmpere– faktum er bare at disse ”uskyldige frihedskæmpere”  har taget befolkning i Gaza som  statister i deres kyniske spil.

At Danmark så har en udenrigsminister der lider af berørings angst over for de militante palæstinensere / Hamas og den uforsonlige dagsorden de skabere er dybt beskæmmende, men det er åbenbart det der er handlings-linjen for udenrigsminister Villy Søvndal og diverse Israel hadere og deres naivistiske medløbere, ellers havde de vel været mere afbalancerede i deres kritik af Israel, for nuværende reagerer udenrigsminister Villy Søvndal ikke men han venter måske med rettidig omhu på ”at der sker noget”


lørdag den 27. oktober 2012

Mangel på konsekvens - berøringsangst


At Israels ambassadør i FN opfordrede Sikkerhedsrådet onsdag til at udsende en erklæring, der fordømte terrorbombningen af civile mål og områder i Israel er forbigået medierne i Danmark. Denne forbigåelse er bekymrende da terror organisationer som hamas og hizzbolla her øjner en chance for at angribe og efter leve deres hadsk retorik om Israels udryddelse, begrundet i verdens samfundets tavshed. – en berøringsangst som andre militante terrorister kun kan lade sig ansporer sig af og kun kan tolke som FN ikke formår/tør at udvise rettidighed i forhold til at rette en kritik mod de der fortager disse angreb og dette er dybt beskæmmende for verdenssamfundet især da fakta er at mere end 80 raketter fra Gaza er landet i Israel på en enkelt dag.

Den tavshed denne terror mødes med er uhyggelig, tænk om Danmark eller et andet land i vesten blev udsat for en sådan terror, tænk på hvordan millioner af civile Israelere dagligt har måtte afbryde deres daglige gøremål for at søge sikkerhed i beskyttelsesrum, tænk på hvordan børn og unge i angst må give afkald på den daglig dag vi her i Danmark/vesten tager for givet -og det på grund af at området Gaza, der førhen  var under Israelsk kontrol blev givet tilbage til palæstinenserne uden betingelser i 2005 og i samme arbejdsgang blev  jødiske besættere tvangflyttede fra de bærer dygtige samfund i Gaza de havde opbygget, men dette var ikke nok for de militante palæstinensere. Den efterfølgende historie er kendt hamas forvandlede på kort tid Gaza til en frontlinje og erklærede at de aldrig ville anerkende Israels ret til at eksistere og siden hen har hamas med vold og terror både angrebet Israel og undertrykt sin egen befolkning, samt affyret mere end 12.000 raketter mod civile områder i Israel.

På trods åbenlyse facts er det stadig bekymrende med den tavse accept hamas mødes med. Israel derimod bringes gang på gang i ildlinjen af diverse Israel hadere og deres naivistiske medløbere, det er mere populært og rigtigt at opfordrer til at boykotte Israel end det er at stille spørgsmål til den terror der er rettet mod den demokratiske stat Israel – i forlængelse heraf må det betyde at de der hader Israel her i Danmark og vesten og de der så ensidig angriber Israel har mere sympati for de holdninger og værdier hamas står for herunder kvindesyn, frihed til at tænke og anerkendelse af anderledes tænkende. Men på trods af det der burde være logisk vælger Israel hadere og deres naivistiske medløbere at organiserer skibe og sprede propaganda der ikke er til støtte for den enkelte borger i Gaza men i stedet er en klar anerkendelse at hamas og deres styrer,læg mærke til hvor tavs kritikken er omkring hamas og deres manglende anerkendelse af jøders og deres egen befolknings menneskerettigheder.

I bund og grund er det underligt at Danmark har en udenrigsminister der lider af så stor en berørings angst over for de militante palæstinensere og den uforsonlige dagsorden de sætter at han ene og alen vælger at lukke øjnene for realiteterne og forblive i en osteklokke hvor ekkoet af pro palæstinensisk propaganda dumhed og ensidig kritik giver et tom og hult ekko, men det er åbenbart det der er dagsorden og handlings-linjen for udenrigsminister Villy Søvndal og diverse Israel hadere og deres naivistiske medløbere


søndag den 21. oktober 2012

Et skib på forkert kurs



De der så ivrigt søger at skade Israel handler uden skelen til hvad der sker omkring dem og den virkelighed de befinder sig I. At endnu et skib udrustet ene og alene med det formål at miskreditere Israel igen er blevet opbragt er et bevis på direkte naivisme/had og bevidst brug af manipulerende propaganda fra pro palæstinensisk side.
Det er med undren at skibet havde kurs mod Gaza og ikke Syrien, Iran eller et andet land i området hvor forfølgelse og etnisk udrensning er en daglig del af hverdagen.
At Røde kors så klart melder ud at der ikke er en såkaldt humanitær krise i Gaza går det hele mere synligt og viser hvilken dagsorden der ligger bag et sådanne skib, rendyrket had og manipulation med det formål at miskreditere Isarel

In April 2011, Mathilde de Riedmatten, deputy director of the Red Cross in Gaza, said that there is no necessity to break the Israeli security cordon because there is no humanitarian crisis in Gaza. “There is no humanitarian crisis in Gaza,” said Riedmatten. “Israel has the legitimate right to protect the civilian population,” she added.

For mig at se er den helt store krise i Gaza at dets befolkning holdes i et jerngreb af en terrorist organisation for hvem dets befolkning ene og alen tjener som et redskab og frontlinje i deres hadske kamp mod Israel.  Det er rimelig grotesk, at de der støtter en palæstinensisk stat ofte vælger at se den anden vej når talen falder på hamas, men om det skyldes at hadet til jøder legalisere at hamas handler i strid med næsten alle de værdibegreber såsom menneske rettigheder, religionsfrihed, lige ret for kvinder osv vi her i vores frie verden sætter pris på, er noget den enkle må gøre op med sig selv, og leve med konsekvensen heraf
Om svaret enten er at der er tale om naivisme eller rendyrket had mod Israel og jøder og i forlængelse heraf om dette ene og alene bygger på misundelighed over at det har været muligt at opbygge en stat på 63 år der er gået fra gold ørken til et samfund, der på en lang række områder er førende i verden og på alle centrale områder langt overgår deres nabolande i mellemøsten, er en åben mulighed. Der er selvfølgelig også de, der uden at tænke i dybden over denne konflikt reagere rent følelsesmæssigt og udfra et overfladisk kendskab til historien stiller deres sympati der hvor medierne eller diverse organisationer formår at manipulere deres fokus hen.

mandag den 15. oktober 2012

Fredens svære vej.


Følgende link fra Jyllandsposten viser små børn der bærer sten ud på en vej for at bygge en vejspærring der skal forhindre Israelske soldater i at udfører deres opgave


Hvor er det trist, endnu en generation af palæstnensere  tilbageholdes i uvidenhed og opdrages til had, Jeg spørger mig selv hvorfor leger disse børn ikke eller er i skolen for at lærer og dygtig gør sig så de en dag kan bidrage til at deres kommende land kan blomsterne, på samme måde som Israel der i sin korte historie har formået at blive en af verdens førende lande på en lang række områder. I stedet tages disse børn/unge som gidsler i en sump af had uvilje og ansvarsløshed i forhold til at op nå en 2 statsløsning.
At små børn sendes ud på gaden af deres forældre for at deltage i konfrontation med soldater er en kynisk og ond handling, men netop dette billede bærer forklaringen på hvad Israel er oppe imod. Respekten for liv er for en del palæstinensere ikke eksisterende og i stedet erstattet af drømme om martyrium hvor målet ene og alene er udslettelsen af staten Israel, og her er børn blevet til en brik der udnyttes på det groveste.
Denne hjerne vask af både børn og voksne palæstinensere er dygtigt iscenesat af det palæstinensiske selv styrer der bla. via statsdrevet TV opildner til had via løgn og manipulerende tv hvor jøder dæmoniseres, se dette seneste eksempel fra det statsdrevet palæstinensiske tv
“A music video that defines Israel as the "enemy," "treacherous," and a "snake" was broadcast on official Palestinian Authority television twice recently.”


Realt har Israel gang på gang udvist vilje til at en 2 statsløsning kan lade sig gøre men som det hele ser ud og gennem hele Israels historie,  ser det ud  til at Fatha og Abbas taler med 2 tunger på same måde som Arafat gang på gang blev afsløret I at gøre. For mig at se bliver det tydeligere og tydeligere at Fatha/Abbas ikke er interesseret i en real fredelig 2 statsløsning med Israel men i stedet ønsker et samlet palæstinensisk stat hvor Israel er ikke eksisterende, og her gøres dygtig brug af manipulerende løgne og falske historiske konstruktioner der bygger på at afskaffe Israel og jøders ret til at leve i deres land.


Samlet set burde verdenssamfundet herunder Villy Søvndal vågne op i stedet for at vende det blinde øje til hvad der realt forgår, på den måde kunne bla.Villy Søvndal være med til at imødegå de de antisemitiske strømninger der desværre bliver mere og mere tydelige

søndag den 16. september 2012

Fathi El-Abed Israel, Muhammed og troværdigheden



Nu er det sådan at hver gang jeg ser at Fathi lykkedes med at få en artikel trykt offentligt ender det altid tragisk komisk ud, tragisk fordi han er så optændt af had mod Israel og jøder at han på linje med en del af sine brødre og søstre i mellemøsten er ekspert i at gøre en fjer til 10 høns, eller helt uden fjer opfinde 1000 høns.
Så det er med en klar forventning om at Fathi har slået autopiloten til og pr. instinkt, når ordet Israel lyder øjeblikkeligt kommer på banen med fordømmelser uden at have undersøgt til bunds hvad og hvem der  der spiller en rolle i denne nye Mukhammed konflikt.


Fahil kan knapt nok få påbegyndt sit indlæg før han kommer direkte til det der for ham er hoved målet med dette indlæg :

”De saftige ingredienser for de berørte parter er til stede: en primitiv film om profeten Muhammad - endda finansieret af en israelsk amerikaner og med hjælp fra 100 rige, jødiske amerikanere.”

Samlet set lyder Fathis konspirations plot til at være af en ligeså dårlig kvalitet som den film der i øjeblikket bliver misbrugt af diverse radikale Islamister til at grave grøftet dybere mellem vesten og Mellemøsten.
At dele af den mellemøstlige verden overreagerer som de gør og udviser en bekymrende form for let antændelig manipulation overser Fathi gladelig for ham er det væsentligt at kunne plante historien om jøder og Israels involvering og give denne ondskabsfulde påstand sit eget spind, Fathi er sig nok bevidst om hvor let en løgn får sit eget liv og spind bare Israel er involveret.
Det er på grund af mennesker som Fathi – at freden har så lange udsigter. Fathi og hans tilhænger holder fast i offer rollen og peger hele tiden på Vesten og Israel som de eneste skyldige for Arabernes/palæstinenserens situation.

Hvad angår den ekstreme måde at reagere på med vold så er volden det redskab som fundamentalisterne bruger til at skab angst i vesten
Angsten gør at mennesker ufrivilligt lader deres værdier træde under fode og derved er volden et redskab som fundamentalismen kan opnået rigtigt meget, og der er ikke langt til at truslen om terror ydermere undergraver vores vilje til at sikre vores demokratiske værdier.

Og med den evige og til tider lidt for højt besungne »ytringsfrihed« i USA og Vesten,”
Citat Fathi

Er der bare for mig at konstaterer:
At vi lader os skræmme til at indsnævrer frihedsbegrebet herunder DEN HØJT BESUNGNE YTRINGSFRIHED er med til at begrænse kunstnere, intellektuelle, politikere og alle andre der søger en fri debat, og herigennem på mange områder skaber et mørket og stillestående samfund
Dette gør sig især også gældende for dem i de Islamistiske lande der har en drøm om frit at kunne udvikle et samfund hvor tanken og drømmen står over religiøse formaninger.
Denne blanding af tragik og gennemskuelig komik som jeg indledete indlægget med må jeg dog opsamlende anerkende er en farlig cocktail da mange åbenbart lader sig forblinde af religiøse dogmer og forudintagethed og ikke selv er i stand til at tænke frihedsorienteret

søndag den 15. juli 2012

Folkekirkens nødhjælp og fravalg af nødhjælp.


At tankegangen I forhold til at prioriterer hvor nødhjælp gør sig mest anvendeligt i verden er åbenbart noget Folkekirkens Nødhjælp ikke gør sig dybere overvejelser om eller fravælger af politiske grunde.
Efter deres bevidste politiske stunt på Roskilde festivalen hvor budskabet ene og alene var at under støtte den fabrikerede myte om det palæstinensiske folk og deres lidelser sat overfor den store djævel i åbenbaring Israel hvor kulissen var sat i scene af en mur der skulle vær symbol for hele det palæstinensiske folks nød.

Iscenesættelsen var perfekt, der var både Israeler og palæstinensere der kunne fortælle om murenes fortrædeligheder, og Folkekirkens Nødhjælp var især stolt af at kunne præsentere 2 israelere altså den ægte vare der var negativ indstillet overfor muren, faktum var bare at disse 2 repræsenterede ”Breaking the silence” en ekstrem kritisk israelsk bevægelse der ikke har den store brede opbakning i Israel, men de passede perfekt ind i hele Folkekirkens Nødhjælps iscenesættelse af deres pro palæstinensiske koncept. Ligegyldig er så det faktum at hegnet /muren har bragt nogenlunde sikkerhed til civilbefolkningen i Israel så det at tage bussen til skole, handle i supermarkedet gå på cafe osv ikke længere er forbundet med så stor risiko, glemt er dog ikke de 1000 vis af raketter / missiler der næsten dagligt igennem flere år har ramt civile områder i Israel.

At der så i dag 15-07-2012 i jyllands-posten er en artikel om at Folkekirkens Nødhjælp har valgt at lukke for deres nødhjælps indsats i DR Congo kan kun forundrer, men ok det er måske ikke så politisk trendy at beskæftige sig med Afrika og andre steder hvor der er akut behov for nødhjælp.
Leena Lindqvist der er chef for Finsk Kirkehjælp i provinshovedstaden Goma udtaler:”det er en skam at hjælpeorganisationen trækker sig når nåden er størst”
Begrundelsen for at Folkekirkens Nødhjælp trækker sig er ifølge Generelsekretær Henrik Stubkjær at folkekirkens nødhjælp skal spare !!!!!!!!!!!!!.

Nu undrer det mig så at det er mere humanitært at spare her hvor over 2ooooo mennesker er på flugt og der er akut mangel på alt. Hvordan kan det være at Folkekirkens Nødhjælp vælger at bruge ressourcer og penge på en event i Roskilde der ene og alene har til formål at skabe politisk hetz mod Israel, var det ikke mere humanitært at skabe fokus på situationen i DR Congo og prøve at mobiliserer støtte og økonomi for befolkningen der, og jeg kan til Folkekirkens Nødhjælp oplyse at situationen på ingen måde er sammenligneligt med den ”humanitære” situation som det palæstinensisk folk lever i og fastholdes i af deres ledere samt hvilke folkekirkens nødhjælp understøtter ved at være med til at fastlåse den palæstinensiske ledelse i modvilje mod forhandlinger da der jo er nok velvillige organisationer til at presse Israel både politisk og på dets eksistensgrundlag .

Tænk om Folkekirkens Nødhjælp havde valgt at bruge Roskilde festivalen til at skabe fokus på DR Congo, med samme ihærdighed som de brugte på at udstille Israel og skabe myter om sult og fattigdom i palæstinensiske områder – sammenligning mellem DR Congo og Vestbredden/Gaza er helt ude af proportioner og ”Folkekirkens Nødhjælp er med til at fjerne fokus fra egentlige sult/flygtninge katastrofer, med deres indblanding og stillingtagen til politiske spørgsmål.

mandag den 25. juni 2012

En opfordring til bla. Villy Søvndal


Politiker hvor er i henne?

Hvor er i henne Villy Søvndal?   Mogens lykketoft??   Margrete Auken???? Margrete Vestager    Mellemfolkelige samvirke, FN.og Ja  jeg kan jo blive ved, listen er jo lang med alle vores kære politiker og meningsdannere som altid er klar når navnet Israel lyder, klar til at træde voldsomt og kraftigt frem og fordømmer Israel – i er meget stille nu!

Nu er vilkårlige civile mål i Israel igen under terror beskydning fra det hamas ledet Gaza og igen er skoler, børnehaver, supermarkeder, hjem og alt det der for os i Danmark er ensbetydende med at vi kan få en tryg hverdag til at fungere udsat for terror beskydning
Burde i der så ensidig kritiseres Israel ikke erkende at i har fejlet og med jeres enøjede støtte til hamas erkende at i er med til at understøtte terroren, hvorfor tør i ikke fordømme Hamas på det kraftigste, hvorfor tør/vil i kun ensidigt fokuserer på Israel???? Venter i bare på at Israel på et tidspunkt igen bliver nødt til at sige ”nok er nok” og reagerer med det eneste sprog hamas har respekt for Israels militær – og hvis det/når det sker  så først da dukker i frem i jeres påklædte humanisme og fordømmer Israel.

Spørgsmålet er nu om Gazas befolkning igen skal være gidsler fordi omverden og vesten ikke giver deres uforbeholden mening til kende overfor Hamas og deres terroristiske opførsel.
Hamas viser igen på trods af en våben hvile at deres mål er krig og her indgår Gazas befolkning som en spille brik, der skal bringe fokus væk fra realiteterne og det er at Hamas ikke ønsker en 2 statsløsning men kun og kun   Israels udryddelse.

Villy Søvndal, Mogens lykketoft og andre det er påfaldende med jeres tavshed, i har jo travlt med at opfordrer til mærkning af varer fra bosættelser, hvorfor tør i ikke forholde jer på samme kritiske måde til den terror Israel udsættes på

søndag den 24. juni 2012

Når målet er vold.


På trods af at Israel har udvist tilbageholdenhed i forhold til at reager på den terror landet er udsat for fra Gaza/hamas og på trods af at hamas har erklæret ”våbenhvile” forsætter raketterne med at ramme Israel, at målene som sædvanligt ikke er militære installationer i Israel men primært er rettet mod civile områder er en del af den bevidste terror som civilbefolkningen i Israel må leve med.

The Izz ad-Din al-Qassam Brigade, Hamas’s military wing, announced on Wednesday evening that it is prepared to cooperate with Egyptian efforts to end the current round of rocket fire into Israel provided that Israel also cease its air strikes on Gaza.

Intet andet land hverken vil eller skal acceptere denne form for. Målene for denne terror er den samme som altid fra disse gale blod tørstige terrorister: civile, skoler, huse, landbrug kort sagt alt det som vi i et fredeligt land/samfund som Danmark føler tryghed ved at bevæge os rundt i.

Another rocket caused damage to a school in Sderot, but there were no reports of injuries. The school had been reinforced against rocket fire.

At verdenssamfundet herunder FN/UN så som sædvanligt vender det blinde øje til og afventer at Israel i sidste ende tvinges i offensiv er velkendt. At Israel også tidligere har henvendt og adresseret denne terror til FN/UN har ikke afstedkommet nogen reaktion, og på trods af dette vedbliver Israel med at få verdenssamfundet i tale, hvilket i gen skete onsdag d.20-06-2012.

Israel's ambassador to the UN, Ron Prosor,
“The unfortunate reality is that the world, and especially the mainstream media, simply is not interested in the bombardment of Jewish population centers until either a large number of Israelis are hurt or killed, or Israeli reprisals result in large Palestinian casualty figures.”

Først når Israel reagere vågner FN/UN samt den altid Israel kritiske fløj i vesten – og som sædvanlig vil deres historiske hukommelse og anti israelske kritik være at sammenligne med et overflødighedshorn af manipulerende overdrivelser og løgne.
Disse gale terrorister ser både jøder og deres egen brødre og søstre som legale mål bare det er Israel/jøder der rammes – de er klar til at ofre deres egen civilebefolkning i Gaza som skjold og frontlinje i deres blodtørst i deres daglige angreb på det eneste velfungerende demokratiske land i mellem østen Israel.

Prime Minister Binyamin Netanyahu on Sunday stated that, "the IDF will act forcefully against those who are trying to harm us, and if necessary, will act even more forcefully. Our policy is to use force in order to return security and quiet to the residents of the South."

At ledelsen i Gaza –hamas- er ganske frygtløse og ikke føler noget ansvar overfor hverken beboerer i Gaza eller Isarel fik verdenssamfundet så et ganske fint bevis på da, de først erklærede sig villige til igen at holde en våbenhvile men kun for efterfølgende at bryde den

»Vores egyptiske brødre har bedt os om helt at stoppe med at skyde mod Israel. Vi meddelte egypterne, at vi vil gå med til at lade våbnene tie, hvis Israel også gør det«, siger Hamas-leder Ayman Taha.

Om det er fordi hamas forventer at det muslimske broderskab i Ægypten vil åbne op for en yderligere eskalering af konflikten med Israel ved både militært /politisk at støtte hamas yderligere kan jeg på nuværende tids pkt kun gætte om, men perspektivet med det Muslimske broderskab ved roret i Ægypten er hverken for Israel eller de civile i Gaza nogen optimal situation, dertil er hadet og uviljen mod jøder og Isarel for stor.

Five mortar bombs landed Sunday in the Eshkol Regional Council, ending several hours of rare calm in the south. One of the bombs fell near a community dining room

Nu er det jo relevant at spørge sig selv om hvordan og på hvilket grundlag den palæstinensiske ledelse på Vestbredden og i Gaza ønsker en fremtidig 2 statsløsning., og det er især relevant at spørge verdenssamfundet om hvilke visioner de har for en 2 statsløsning der selvfølgelig skal bygger på fred og gensidig anerkendelse.
Hamas der nyder støtte fra bla Iran og hizzbolla har klart udtrykt at de ikke ønsker en varig fred, der bygger på anerkendelse af Israel, og ledelsen i Vestbredden er påfaldende stille i forhold til at fordømme den terror der har ramt Israel  – det er forståeligt at mange i Israel ikke har tro på at en 2 statsløsning på nuværende tids pkt vil være en bæredygtig løsning for gensidig anerkendelse og fredelig sameksistens.

onsdag den 16. maj 2012

Konsekvensen af krig frem for en 2 statsløsning i 1948.


I disse dage påkalder palæstinenserne / araberne sig opmærksomheden ved at gå på gaden for at vise verden at Nakba (på arabisk katastrofedagen da Israel blev oprettet) til stadighed har en stor betydning for dem. Dagen har dog ikke påkaldt sig så stor opmærksomhed i de palæstinensiske områder hverken på Vestbredden eller i Gaza.

Dette på trods af at ca.2,3 millioner bor på Vestbredden og dagligt fyldes med anti-israelsk propaganda fra selvstyret hvilket dokumenters fint via:
 http://www.palwatch.org/.

Det samme gør sig gældende for Gaza hvor Hamas fastholder deres magt og gentagende gange understreger at de aldrig vil acceptere staten Israel samt en varig fred.

Araberne sagde nej til en 2 statsløsning og valgte krig som et redskab til at fjerne jøderne fra Israel. Dette valg har kun medført et smerteligt forløb som er kendt og veldokumenteret.

Ofte hvis ikke helt overset er det faktum at den arabiske skabte krig af sted kom over 850 000 jødiske flygtninge fra de arabiske lande mod ca 700 000  arabiske/ palæstinensiske flygtninge fra det der kunne have været en 2 statsløsning.
Ifølge Verdensorganisationen for jøder fra arabiske lande, mistede jøder ikke kun boliger, butikker, markeder, synagoger og kirkegårde, men de mistede også jord og ejendom, der svarer til ca. fem gange selve Israel.

Følgende artikel, fra ”The Times of Israel”, en meget fin og informativ net avis der løbende opdateres med nyheder og baggrund omkring Israel og hvad der rører sig i debatten.
Artiklen fokuserer blandt andet på den Syriske by Aleppo og historien om det jødiske samfund i byen.

“At the time of the UN vote, there were about 10,000 Jews in Aleppo. By the mid-1950s there were 2,000, living in fear of the security forces and the mob. By the early 1990s no more than a handful remained, and today there are none. Similar scripts played out across the Islamic world. Some 850,000 Jews were forced from their homes.

Jødernes historie i Syrien kan yderligere læses på følgende link:

At araberne i stort tal og under opfordring fra de arabiske ledere valgte at forlade Israel for at gøre plads til de erobrende arabiske hære der skulle befri landet for jøder, er dokumenteret, selvfølgelig havde selve krigen også en konsekvens og som andre krige af stede kom den et flygtninge problem, men igen bør fokus lægges på hvem der bar ansvaret for denne krig og den flygtninge strøm den afstedkom

“The Arab States encouraged the Palestine Arabs to leave their homes temporarily in order to be out of the way of the Arab invasion armies,”

 according to the Jordanian newspaper Filastin, (February 19, 1949).

Mahmoud Al-Habbash, a Palestinian journalist wrote in the Palestinian Authority’s official newspaper:

". . . The leaders and the elites promised us at the beginning of the “Catastrophe” in 1948, that the duration of the exile will not be long, and that it will not last more than a few days or months, and afterwards the refugees will return to their homes, which most of them did not leave only until they put their trust in those “Arkuvian” promises made by the leaders and the political elites. Afterwards, days passed, months, years and decades, and the promises were lost with the strain of the succession of events . . . ​[“Arkuvian” is a reference to Arkuv, a figure from Arab tradition known for breaking promises and lying.] 41

Another Palestinian journalist, Jawad Al Bashiti, explained the cause of the “Catastrophe”:

"The following happened: the first war between Arabs and Israel had started and the “Arab Salvation Army” came and told the Palestinians: ‘We have come to you in order to liquidate the Zionists and their state. Leave your houses and villages, you will return to them in a few days safely. Leave them so we can fulfill our mission (destroy Israel) in the best way and so you won’t be hurt.’ It became clear already then, when it was too late, that the support of the Arab states (against Israel) was a big illusion. Arabs fought as if intending to cause the “Palestinian Catastrophe.” 42
En mere detaljeret gennemgang af det der var med til at skabe flygtninge problemet kan læses på følgende link

Årsagen til palæstinenserne i 1948 valgte at flygte var krig - en krig, de arabiske lande, var årsagen til heroverfor står det faktum at jødernes fordrivelse var etnisk udrensning. Hvis Israel havde haft en bevidst politik om at uddrive den arabiske befolkning, ville araberne ikke udgøre 20 procent af Israels befolkning i dag, de ville heller ikke kunne sidde i fremtrædende positioner i regeringen samt have den højeste levestandard gældende for araber i mellemøsten.

At de ”palæstinensiske” arabere har været taget som gidsel og er blevet misbrugte af de arabiske ledere er dybt beklageligt, og jeg kan stille mig det spørgsmål hvorfor der ikke opstod en palæstinensisk stat i tiden fra 1948 og frem til 1967 hvor Gaza var under Ægyptisk styre og Vestbredden under jordansk styre, muligheden for at deres arabiske søstre og brødre havde støttet opbygningen af en stat forelå, men nej, områderne blev fastholdt som politisk og militær pression mod Israel.

En hovedpointe og strategi i ikke at oprette en stat fra arabisk side kunne være at efterkommere af dem der flygtede for mere end 60 år siden bliver brugt som brikker til at forhindre en to -statsløsning nu og i fremtiden. Ved at øge antallet af flygtninge, og ved at fastholde, en befolkningen i fattigdom, afhængighed og vrede, herunder fyldes med had og løgne fra bl.a. det palæstinensiske selvstyre samt Hamas i Gaza ligges grundlaget for at modarbejde en endelig fred og to statsløsning - dette had og modstanden mod en evt. 2 statsløsning modarbejdes også fra diverse organisationer i Vesten / Europa der på det groveste udnytter den palæstinensiske befolkning ved udelukkende at ansvarliggøre Israel for situationen, derved kastes yderligere benzin på hadets bål

Hvad angår de palæstinensiske flygtninge så undrer det at der ikke er mere fokus på hvordan de behandles og hvorfor ingen arabiske lande ønsker at integrere dem ind i deres samfund.
Mit håb er at verdenssamfundet hurtigst muligt tvinger palæstinenserne til selv erkendelse for derved at tage ansvar for deres egen situation, først der vil muligheden for en 2 statsløsning der bygger på gensidig accept og fred være tilstede – men igen det kræver at bla. EU'/ FNs ensidige negative fokus på Israel ophører og de mange forsøg på at forfalske og manipulerer jødernes ret til et hjemland ophører.