Berøringsangst og konsekvensen heraf

AF Henrik Chievitz,

Den seneste tids fokus på had og racisme rettet mod jøder i Danmark burde for længst have skabt en klar politisk/folkelig dagsorden, hvor tolerance, menneskesyn og demokratiske rettigheder var/er bærende overskrifter, især da denne situation for jøder i Danmark ikke er ny og pludselig opstået, men i stedet gennem flere år har været stiltiende undertrykt i medierne.
Her kunne bl.a. Enhedslisten, SF og De Radikale, som har et påstået og erklæret fokus på såkaldte hate crimes og følgerne af hate speech især rettet mod andre end jøder jo finde rigeligt med menneskefjendske holdninger og en uhyggelig generalisering af jøder.

Indoktrineret had

Læg mærke til, at de negative ytringer ofte ikke kun er rettet mod Israel, men at ordet jøder bliver brugt som en generaliserende vending. Nej, det lader til, at jøder ikke falder i en såkaldt humanitær rigtig kategori, og at rigtigt mange foretrækker at se den anden vej – bevidst eller ubevidst.
At dette had og denne hetz til dels legaliseres ved at trække på skulderen og gøre herboende jøder ansvarlige for den politik, der føres af den israelske regering, er uhyggeligt og manipulerende, men hvis herboende jøder er af den opfattelse, at de elsker og ønsker at forsvare Israel, burde dette heller ikke på nogen måde legalisere denne form for indoktrineret had, der ikke hører til i et frit land, hvor demokrati og retten til at ytre sig er bærende elementer. Personligt finder jeg, at staten Israel er udsat for en urimelig manipulerende og hadsk hetz, og netop denne hetz virker som benzin på et bål, der yderligere næres af, at mange ikke har et reelt kendskab til, hvad der sker i Mellemøsten, men i stedet uden filter tager meningsdannere som formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi EL-Abed, alvorligt. Spørgsmålet er, om vores historiske hukommelse og læren af Europas manglende evne til at turde træde i karakter i 1930’erne under nazismens opblomstring og indtog er glemt, og om Danmark/verden intet har lært af Hitlers terror og had mod bl.a. jøder, og hvilke følger latent skjult antisemitisme/berøringsangst kan have.

Historisk genopfriskning.

Navnet Palæstina stammer fra  Romerrigets tid - romerne der knust det sidste jødiske oprør for 2000 år siden, (Masada osv. )de  besluttede sig for at udslette sporen af jødiske tilstedeværelse i landet, som indtil da hed Judæa (derfra betegnelse jøder) to store skridt blev taget : det ene var at sende flertallet af befolkning i eksil — det andet var at kalde provinsen i det romerske rige Palæstina -efter filisterne Israelitterne gamle.

Faktum er jo at der aldrig har eksisteret et palæstinensisk folk, der har aldrig været et selvstændigt land der hedder Palæstina, der har aldrig været en palæstinensisk hovedstad, møntfod osv.  

"Palæstinensere" var arabere fra de omliggende områder, som sivede ind i mandatområdet siden den ottomanske periode. De havde således ikke mere ret til at bo der end de jøder, som altid havde beboet området. Palæstina har altid været et indvandrerområde sidst under det engelske mandat frem til 1948, hvilket området også bar præg af.

PLO´s leder Yasir Arafat var den der for alvor søgte at skabe myten om det palæstinensiske folk i 1950erne faktum er dog på trods af at han hævdet at være født og opvokset i Palæstina blev født i Cairo d. 24. august 1929, og det var dér, han voksede op.

Men myten var i tale sat og fik sit eget spind der nu har udmøntet sig i en dygtig konstrueret ”sandhed”

Hvad angår situationen i dag så udsættes Israel for et uberettiget voldsomt angreb hvor dets historie og kultur gang på gang ud fordres af de der støtter den konstruerede myte om det palæstinensiske folk.

Faktum er at det var araberne der sagde nej til en 2 stats løsning  at det var araberne der fastholdte ”palæstinenserne” på Vestbredden og Gaza i armod uden at støtte dem i oprettelsen af en stat frem til 1967 krigen hvor Israel overtog områderne.

Had uden grænser

I forbindelse med trusler og overgreb mod jøder eksisterer der åbenbart en anden dagsorden, at unge israelere tilbage i 2009 blev skudt i et indkøbscenter i Odense er næsten glemt, at politiet opfordre jøder til at undgå at bære jødestjerne, eller andet religiøst beklædning, samt direkte undgå at bevæge sig i visse områder af København, at jødiske børn i Caroline skolen er under overvågning af politiet af sikkerhedsmæssige grunde, samt at den jødiske synagoge er under politi beskyttelse burde for længst havde skabt en klar politisk/folkelig dagsorden.

Men i stedet virker det som om at politikere og menings danner vælger at se den anden vej når jøder i Danmark udsættes for had og hetz. At dette had og hetz til dels legaliseres ved at trække på skulderen og gør herboende jøder ansvarlig for den politik der føres af den Israelske regering er uhyggeligt, nøjagtigt på samme måde som drabene i Frankrig ved en jødisk skole  blev forklaret af drabsmanden. Det viser hvor lidt verden har lært af Hitlers terror og had mod jøder og hvilken følger latent skjult antisemitisme kan have. Her er Malmøs borgmester et fint eksempel da han tidligerer har gjort jøder i Malmø ansvarlig for konflikten i mellemøsten.
”Reepalu har tidligere fået kritik for at sidestille zionisme med antisemitisme og for bemærkninger om, at jøder i Malmø burde tage afstand fra Israels politik i de besatte palæstinensiske områder.”

http://jp.dk/udland/europa/article2733114.ece

Derved har han bevidst udsat jøder for en hetz og til dels været med til at legaliserer en sådanne
Her i danmark er hizb ut thrirs et eksempel på hvor ekstremt hadet kan værer

 http://politiken.dk/indland/ECE253894/hizb-ut-tahrirs-talsmand-doemt-for-joede-trusler/

»Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem fra det sted, de fordrev jer«, skrev Hizb-ut-tahrir om jøderne.
Her kunne Enhedslisten SF osv der jo har et fokus på såkaldte "hate crimes" og følgerene af "hate speach" især rettet mod andre end jøder jo finde rigeligt med menneske fjendske holdninger og en uhyggelig generalisering af jøder, læg mærke til at talen ikke kun er rettet mod Israel men ordet jøder bliver brugt som en generaliserende vending, altså race bestemt men nej det lader til at jøder ikke falder i en såkladt humanitær rigtig katagori.
At hadet mod jøder hænger sammen med den ensidige dækning via medierne af Israels forsvars kamp mod bla.Hamas i Gaza - hvorfra der næsten dagligt affyres missiler og raketter rette mod civile i israel- er desværre tydeligt gang på gang omskrives sandheden og Israel fremstilles i et negativt lys.
Propaganda  og åbenlyse og manipulerende nyheder er dagsorden  når Israel  i selvforsvar svarer  igen på angreb der er rettet mod dets civilbefolkning.

Det er med bekymring og undren at jeg oplever hvordan både Israel og jøder udsættes for en urimelig hetz hvor næsten alt er tilladt og grænserne ser ud til at være lette at flytte.

“The Israelis would like to live in peace within their borders; the Arabs would like to kill them all,” he writes. As he sees it, “The Liberal West would like the citizens of Israel to take the only course which would bring about the end of the disturbing ‘cycle of violence’ ... That course is abandoning their homes and their country ... Is this desire anti-Semitism? You bet your life it is.”

 

 

 

 

Israel og Villy Søvendal

Nu er det ingen hemmelighed at Villy Søvndal og SF aldrig har brudt sig om Israel hvilket er grunden til at folk som Fathi El-Abed og andre nyder godt af at kunne udgyde deres hadske og uforsonlige retorik åbent og uimodsagt i dette parti.
At Søvndal nu har chancen for at skabe sin egen lille anti Israelske lobby i forhold til at lade sig inspirere af SF ere som Fathi El-Abed er desværre et faktum,
Søvndahl formår i sit formørkende syn på Israel at opildne diverse ekstremister herunder Hamas til at blive i deres forstilling om et stat stor Palæstina uden jøder, herunder formår han at fastholde Abbas fra vestbredden i at der ikke skal skabes en 2 stats løsning via dialog men i stedet skal Abbas bare læne sig tilbage og lade UN/ FN og andre om at angribe staten Israels ret til at eksistere.
Denne hetz mod Israel er daglig dag i de palæstinensiske områder hvor stats drevet TV dagligt spreder had og hetz mod jøder og Israel samt hylder terrorister.
At Villy Søvndal helt formår at fjerne ansvar for dialog fra palæstinenserne er kun med til at skabe yderligere spændinger og fjerne muligheden for en 2 stats løsning der bygger på gensidig anerkendelse og respekt.
Det er trist at opleve en dansk udenrigsminister som et redskab til at hetze mod et frit og demokratisk land, og det undre at han ikke med større energi tør i tale-sætte de mangler og udemokratiske metoder der præger Gaza/Hamas og Vestbredden/Abbas - der er nok at bekymrer sig om, men måske mangler Villy modet og visionen i forhold til at tale om menneskerettigheder, kvindesyn og demokrati når det drejer sig om palæstinensere.
For mig er denne ensidige forudindtagethed som bla SF/Villy Søvndal og mange andre herunder arabiske land og Iran har mod Israel dybt bekymrende, og med til at holde denne ulykkelig konflikt kørende da den er benzin på et bål.
.

Israel tager ansvar for civile i Gaza.

Mens hamas holder konflikten gående er det værd at notere hvilken humanitær indsats der sker fra Israelsk side, på trods af hamas og deres modvilje mod fred og anerkendelse af Israel påtager Israel sig det ansvar at sørge for at Gazas befolkning får føde medicin og andet livsnødvendigt.

”The goods transferred via Kerem Shalom included 16 truckloads of medical equipment, such as medicines, anesthetics and disposable medical equipment, and 64 truckloads of food.”

http://www.mfa.gov.il/MFA/HumanitarianAid/Palestinians/Kerem_Shalom_Erez_crossings_humanitarian_aid_Gaza_18-Nov-2012.htm

“Israeli hospitals are treating dozens of patients of all ages who came to Israel from Gaza to get healthcare unavailable there, and are making provisions for accompanying persons.”

http://www.jpost.com/Health/Article.aspx?id=292503

I stedet har hamas valgt at bruge alt deres magt og energi på at opruste og forberede denne konflikt militært og derved ofrer deres egen befolkning- godt at Israel påtager sig et ansvar for de civile i Gaza.

Civile et moralsk ansvar.

Mens hamas forsætter deres terror krig mod civile mål i Israel ved forsat at beskyde Israel søger Israel at forsvarer dets befolkning. 
Dette sker ved at sikrer at de mål hvor hamas affyrer deres missiler og raketter fra rammes, dog er Israels militær IDF begrænset af deres høje moral hvor hensynet til civile ofte gør at hamas terrorister uhindret kan forsætte deres beskydning, da hamas strategi bygger på at omdanne civile områder til frontlinje og derved bevidst gemme sig bag civile, i forlængelse heraf er det værd at bemærke at Israel ofte før angreb advarer Gazas beboere via flyve blade eller over radio.  

At der er civile tab i Israel og Gaza er dybt beklageligt men der er kun en part at holde ansvarlig og det er hamas, de har valget mellem at standse deres terror beskydning af civile i Israel  i stedet for at tvinge Israel militært til forsat at bekæmpe denne terror organisation.

Her kunne jeg  forvente at verdenssamfundet herunder den arabiske verden i tide havde gennemskuet hamas strategi med at eskalerer denne konflikt, men her har reaktions mønstret næsten pr automatik altid været at se den anden vej, og først reagere når Israel reagere militært i selvforsvar– dette må samlet set betegnes som en kollektiv kort tids hukommelse hvor reaktionen fra omverden er taget ud af dets rette sammen hæng.

Ang. tab af civile og de der på råber sig at Israel har et lavere tab af civile modsat Gazas befolkning hvor døds tallet er større - de fleste døde er dog terrorister – og naivt kritiserer Israel for deres militære indsats for dem er det værd at påpege at raketter / missiler affyret fra hamas  bla. rammer børnehaver, skoler åbne markeder, tæt befolket gader samt bygninger. 
Hvis det gik efter hamas plan ville Israels gader, børnehaver, skoler og andre civile områder flyde i blod, men takke være Israels regerings vægtning af liv er beskyttelses rum samt missil forsvars systemer, og alarm systemer en indbygget del af det Israelske samfund, derved undgås store tab af civile, en tanke gang der ligger langt fra den måde hamas udnytter sin befolkning på.
Mit ønske må være at hamas tager ansvar og skåner de civile de så bevidst udsætter for krig og terror det gælder både jøder og muslimer.

En umulig 2 stats-løsning.

Med baggrund i Abbas på det palæstinensiske selvstyres vegne i slutningen af denne måneden muligvis vil søge at opnå yderligere anerkendelse ved FN , må  situationen mellem Israel og hamas være ”wake up call” for EU/FN

Her er det forventeligt at den danske udenrigsminister Villy Søvndal har gjort op med sig selv hvem Israel skal forhandle fred med. Er det Abbas der ikke repræsenterer alle palæstinensere eller er det hamas der siden de fik overdraget Gaza fra Israel har terror bombet Israel. Faktum er at Hamas ikke kan eller vil anerkende staten Israels ret til eksistens og kun i yderste tilfælde vil tilbyde en begrænset våbenhvile – og erfaringen ved at give terror organisationer som hamas våbenhviler er at de øjeblikkelig opruster deres terror arsenal og forsætter deres krigs forberedelser hvilket de effektivt har formået på trods af at de har været underlagt embargo og kontrol af vare.

Kort sagt kan og skal Israel acceptere fredsforhandlinger der grundlægende ikke bygger på fred for land ?, og hvem skal Israel forhandle med. Det er naivt at tro at selvstyret på Vestbredden og hamas kan indgå bærerdygtige freds aftaler taget hamas holdning til Israel i betragtning.

Hele denne eskalering af vold fra hamas side er et bevidst signal om at de hverken kan vil eller vil medvirke i en 2 stats løsning, og det burde i sig selv være nok til at der lægges et pres på Abbas og selvstyret i forhold til i stedet at forhandle direkte med Israel og derved være konstruktive frem for at værer handlingslammet i forhold til at opnå en 2 stats løsning når grundlaget faktum ikke eksistere.

Hvad det er de lande der støtter dette luftkastel om en 2 stats løsning på nuværende tids pkt  opnår  er kun at understøtter hamas i at terror mod Israel er accepteret samt fratage selvstyret ansvar for at indgå i den ægte dialog om betingelser for fred, for nuværende er det urealistisk da Israel ikke har en forhandlings partner.